Legionella: hvad driftsansvarlige for varmtvandsanlæg skal vide

I værkstedets omklædningsrum er der seks brusere. Under de tre ugers sommerferielukning bliver ingen af dem brugt. Vandet står stille i rørene, og i det varme omklædningsrum afkøles det varme vand langsomt, mens det kolde vand bliver varmere. På den første arbejdsdag bruger morgenholdet bruserne.

Det er netop i den slags situationer, at legionellabakterier kan formere sig. Bakterierne findes naturligt i næsten alle fugtige miljøer. De bliver et problem, når vand står stille i lang tid, og temperaturen ligger i området mellem ca. 25 og 45 °C. Man bliver hovedsageligt smittet ved at indånde fine vanddråber — for eksempel under bruseren.

Dette indlæg forklarer, hvad fødevarelovgivningen kræver af driftsansvarlige for brusere, hvilke temperaturer staten og fagforeningen anbefaler, og hvordan en egenkontrol ser ud, som man faktisk kan holde fast i i den daglige drift.

Hvorfor legionella er et emne for driftsansvarlige

En legionellainfektion kan udløse en alvorlig lungebetændelse, den såkaldte legionærsyge. Ifølge Bundesamt für Gesundheit (BAG) stiger risikoen med alderen; særligt modtagelige er rygere og personer med svækket immunforsvar. Den, der driver brusere, som andre mennesker bruger, har derfor et ansvar, der rækker ud over den egen husholdning.

Særligt kritiske er anlæg med:

• varmtvandsbeholdere, hvor temperaturen er blevet sænket for at spare energi,
• rør til brusere, der sjældent bruges — gæsteværelser, omklædningsrum, nødbrusere,
• afblændede rørstykker efter en ombygning,
• koldtvandsrør, der løber ved siden af varmtvands- eller varmerør og bliver opvarmet.

Hvad loven kræver

Kravene til brusevand står i Verordnung des EDI über Trinkwasser sowie Wasser in öffentlich zugänglichen Bädern und Duschanlagen (TBDV). Den gælder for brusevand i offentligt tilgængelige anlæg. Offentligt tilgængeligt er ifølge forordningen et anlæg, der er åbent for offentligheden eller for en berettiget personkreds og ikke bruges i familiær sammenhæng (TBDV Art. 7). Lebensmittelgesetz nævner som eksempler brusevand på hospitaler, plejehjem og hoteller. Om personalebruserne i din virksomhed hører under det, afklarer du i tvivlstilfælde med det kantonale laboratorium.

For disse anlæg gælder tre ting:

• En grænseværdi: Brusevand må højst indeholde 1000 kolonidannende enheder legionella pr. liter (TBDV Anhang 5 Ziff. 5).
• Drift efter teknikkens regler: Brusere skal indrettes og drives efter de anerkendte tekniske regler. Indehaveren lader dem løbende overvåge og vedligeholde af tilsvarende uddannede personer (TBDV Art. 13).
• Egenkontrol: Brusevand i sådanne anlæg gælder ifølge Lebensmittelgesetz som en brugsgenstand, og den, der leverer det, er forpligtet til egenkontrol (Lebensmittelgesetz Art. 5 und 26). Det omfatter at kontrollere virkningen af foranstaltningerne gennem prøvetagning og analyser og at dokumentere egenkontrollen (LGV Art. 81 und 85).

En fast frist for legionellaprøver — for eksempel „hvert år“ — foreskriver loven ikke. Egenkontrollen og kontrollen af den skal tilpasses sikkerhedsrisikoen (LGV Art. 74 und 81). Et plejehjem med sengeliggende beboere har derfor brug for en strammere kontrol end et værksted med seks brusere.

Kantonerne står for håndhævelsen med kantonskemikeren og det kantonale laboratorium (Lebensmittelgesetz Art. 47 bis 49). Myndigheden kan få indsigt i dokumenter og optegnelser (Lebensmittelgesetz Art. 30). En egenkontrol, der ikke er skrevet ned, kan man ikke vise frem dér.

En frist står der dog i TBDV: Hvis de mikrobiologiske krav til vand i brusere kun kan overholdes ved en bygningsmæssig sanering, skal denne være gennemført senest den 30. april 2027 (TBDV Art. 16 Abs. 2).

Temperaturen er afgørende

Legionella formerer sig dårligt i hedt og i koldt vand. BAG kalder den rigtige vandtemperatur den bedste forebyggende foranstaltning. Anbefalingerne fra BAG og Bundesamt für Lebensmittelsicherheit und Veterinärwesen (BLV) angiver derfor retningsværdier for driften:

Sted	Retningsværdi
Udløb fra varmtvandsbeholderen	60 °C
Rør, der holdes varme, f.eks. cirkulationen	55 °C
Tapsted, efter kort tids løb	mindst 50 °C
Koldt vand	højst 25 °C

Kilden til værdierne er modul 11 i BAG/BLV-anbefalingerne „Legionellen und Legionellose“. Det anbefaler desuden at registrere temperaturerne ca. hver tredje måned. Den, der sænker beholdertemperaturen for at spare, sparer energi — og forlader det område, som anbefalingerne foreskriver.

Undgå stillestående vand

Den anden risiko ud over temperaturen er stagnation. Anbefalingerne er konkrete:

• Brusere, der ikke er blevet brugt i mere end en uge, skylles igennem med varmt vand, før de bruges næste gang.
• Tapsteder, der normalt ikke bruges i mere end tre dage, hører hjemme i en skylleplan og skylles grundigt mindst to gange om ugen.
• Rørstykker, der ikke længere bruges, såkaldte blindrør, fjernes.

For omklædningsrummet fra indledningen betyder det: Før den første arbejdsdag efter ferien lader en person det varme vand løbe ved hver bruser — og skriver ned, hvornår og hvor.

Egenkontrol i praksis

En egenkontrol for brusere behøver ikke være en mappe med hundrede sider. Den består af få byggesten:

1. Risikoanalyse: Hvilke brusere findes der, hvem bruger dem, hvilke bruges sjældent, hvor står beholderen?
2. Mål temperaturer: ved beholderens udløb, i returløbet fra cirkulationen og ved den fjerneste bruser. Notér resultatet med dato.
3. Før en skylleplan: for sjældent brugte brusere, med underskrift eller initialer.
4. Lad tage prøver: med et interval, der passer til risikoen. BAG og BLV anbefaler, at prøverne tages af uddannede personer og undersøges i akkrediterede laboratorier.
5. Handl ved fund: Ligger værdien mellem 1000 og 10'000 KBE/l, taler anbefalingerne om en moderat kontaminering: Hæv temperaturerne permanent, desinficér termisk med en fagperson involveret, efterkontrol inden for to måneder. Over 10'000 KBE/l er der behov for en sanering, og bruserne tages som regel ikke længere i brug.

Fagretningslinjerne fra Schweizerischer Verein des Gas- und Wasserfaches (SVGW) — W3/E3 om hygiejne og W3/E4 om egenkontrol i drikkevandsinstallationer — beskriver disse trin i detaljer. De koster penge og er ikke lov; efter eget udsagn tjener de den lovpligtige egenkontrol.

Husk: Varmt forbliver varmt, koldt forbliver koldt, og intet vand står længe stille. Hvad du måler, skyller og tager prøver af, skriver du ned — først med dokumentationen er egenkontrollen en egenkontrol.

Dette indlæg er almen information og ikke juridisk rådgivning. I det enkelte tilfælde gælder forskrifterne og kravene fra den kompetente myndighed — for brusevand det kantonale laboratorium.

Sådan hjælper Fristo

Fristo foreslår til registrerede drikkevandsanlæg og vandvarmere skabelonen „Selbstkontrolle Trinkwasseranlage (Legionellen)“ med retsgrundlag og kilde. Der oprettes først en frist, når du har bekræftet, at den gælder for din virksomhed. Laboratorierapporten lægger du som kontrolprotokol på opgaven, og dokumentationen pr. bygning viser, hvilke kontroller der er udført, og hvilke der er forsinkede.

Kilder

• Verordnung des EDI über Trinkwasser sowie Wasser in öffentlich zugänglichen Bädern und Duschanlagen (TBDV), SR 817.022.11, Art. 7, 13, 16 und Anhang 5 — Bundeskanzlei, Fedlex: fedlex.admin.ch/eli/cc/2017/153/de
• Lebensmittelgesetz (LMG), SR 817.0, Art. 5, 26, 30 und 47 bis 49 — Bundeskanzlei, Fedlex: fedlex.admin.ch/eli/cc/2017/62/de
• Lebensmittel- und Gebrauchsgegenständeverordnung (LGV), SR 817.02, Art. 74, 81 und 85 — Bundeskanzlei, Fedlex: fedlex.admin.ch/eli/cc/2017/63/de
• Legionellose (Legionärskrankheit) — Bundesamt für Gesundheit BAG: bag.admin.ch/de/legionellose-legionaerskrankheit
• Dusch- und Badewasser, mit den Empfehlungen „Legionellen und Legionellose“ — Bundesamt für Lebensmittelsicherheit und Veterinärwesen BLV: blv.admin.ch/de/dusch-und-badewasser
• Legionellen und Legionellose, Modul 11 „Sanitäre Installationen“ — BAG und BLV: blv.admin.ch, PDF
• Legionellen und Legionellose, Modul 10 „Risikoeinschätzung, Selbstkontrolle, Probenentnahme, Interpretation der Resultate“ — BAG und BLV: blv.admin.ch, PDF
• Richtlinie W3/E3 „Hygiene in Trinkwasserinstallationen“ — SVGW (fagforening): svgw.ch