Elektrokontrol efter NIV: hvornår sikkerhedsbeviset forfalder
Netoperatøren kræver sikkerhedsbeviset seks måneder før kontrolperiodens udløb. Det kræver NIV af ejeren, og det er de, der må kontrollere.
Hoang Nguyen · 27. september 2026 · 5 min. læsetid
I oktober ligger der et brev fra netoperatøren på direktionens bord: For produktionshallen skal der indsendes et sikkerhedsbevis inden udgangen af marts. Brevet går videre til pedellen, pedellen ringer til den elinstallatør, der har passet hallen i årevis. Og han siger: Den periodiske kontrol må han ikke udføre – han har jo selv udvidet installationen.
Sådan begynder elkontrollen i mange virksomheder: med et brev, der kommer bag på én, selv om fristen har stået fast i årevis. Reglen er ellers enkel. Niederspannungs-Installationsverordnung (NIV) fastlægger, hvor ofte elektriske installationer skal kontrolleres, hvem der må gøre det, og hvad netoperatøren kræver.
Dette indlæg forklarer ejerens pligter, kontrolperioderne, netoperatørens rolle, og hvordan du planlægger kontrollen, så brevet ikke længere overrasker nogen.
Hvad NIV kræver af ejeren
Ansvarlig er installationens ejer – ikke lejeren, ikke installatøren og ikke netoperatøren. NIV formulerer det i artikel 5 sådan: Ejeren sørger for, at de elektriske installationer til enhver tid opfylder forordningens krav, og han skal på forlangende fremlægge sikkerhedsbeviset.
Artikel 5 regulerer fire punkter:
- Fremlæg sikkerhedsbevis: på forlangende og ved udgangen af hver kontrolperiode.
- Opbevar dokumenter: de tekniske dokumenter som skemaer, planer og brugsanvisninger i hele installationens levetid, grundlaget for sikkerhedsbeviset i mindst én kontrolperiode.
- Afhjælp mangler: straks, så snart de er kendt.
- Meld mangler: Den, der bruger en installation, som en anden ejer – f.eks. en lejer – skal straks melde konstaterede mangler til ejeren.
Hvornår sikkerhedsbeviset forfalder
Hvor ofte en installation kontrolleres, afhænger af dens anvendelse. Kontrolperioderne står i bilaget til NIV og spænder fra ét til tyve år. Nogle eksempler:
| Kontrolperiode | Eksempler fra bilaget til NIV |
|---|---|
| 1 år | Installationer på byggepladser og markeder |
| 3 år | eksplosionsfarlige områder, f.eks. på tankstationer og køretøjsværksteder |
| 5 år | driftsrum i industrien og store erhvervsvirksomheder; rum til et større antal personer som hoteller, restauranter, plejehjem og skolebygninger; ladestationer til elbiler i det offentlige rum |
| 10 år | blandt andet landbrugsbedrifter og kirker |
| 20 år | for eksempel beboelsesbyggeri |
Tabellen viser eksempler, ikke hele listen. Hvilken periode der gælder for din installation, behøver du ikke selv at udlede: Den står i det seneste sikkerhedsbevis, for kontrolperioden hører til de obligatoriske oplysninger (NIV art. 37).
To særtilfælde fortjener en egen frist:
- Ny installation: Overtager ejeren fra opføreren en installation med en kontrolperiode under tyve år eller et energiproduktionsanlæg med nettilslutning, f.eks. et solcelleanlæg, lader han inden for seks måneder et uafhængigt kontrolorgan foretage en afleveringskontrol (art. 35).
- Salg af en ejendom: Installationer med ti- eller tyveårig kontrolperiode skal kontrolleres ved hvert ejerskifte, hvis den seneste kontrol ligger mere end fem år tilbage (bilag pkt. 3).
Hvem der må kontrollere
Den periodiske kontrol udføres af et uafhængigt kontrolorgan eller et akkrediteret inspektionsorgan på ejerens vegne (art. 32). For visse specialinstallationer er kun et akkrediteret inspektionsorgan godkendt.
Afgørende er uafhængigheden. Artikel 31 udelukker, at nogen kontrollerer, som har deltaget i planlægning, opførelse, ændring eller istandsættelse af installationen. Installatøren, der udvidede hallen for tre år siden, er altså udelukket. Han må dog udbedre de mangler, som kontrolorganet finder.
Resultatet er sikkerhedsbeviset. Det angiver blandt andet installationen, kontrolperioden og kontrollens resultat; hertil hører en mål- og prøvningsprotokol.
Hvad netoperatøren kræver
Netoperatøren fører en fortegnelse over installationerne i sit net og opfordrer ejerne skriftligt mindst seks måneder før kontrolperiodens udløb til at indsende sikkerhedsbeviset senest ved periodens udgang (art. 36 stk. 1). Det er brevet fra indledningen.
Indsendes beviset ikke rettidigt, går det videre i trin:
- Fristen kan forlænges.
- Udebliver beviset trods to rykkere, overdrager netoperatøren håndhævelsen til Eidgenössisches Starkstrominspektorat ESTI (art. 36 stk. 3).
- Afhjælpes konstaterede mangler ikke inden fristen, kan ESTI på ejerens regning pålægge, at tredjemand udbedrer dem, eller lade strømforsyningen til de berørte anlægsdele afbryde (art. 40).
Desuden kontrollerer netoperatører og ESTI installationer stikprøvevis (art. 39). Konstateres der mangler, bærer ejeren omkostningerne ved kontrollen.
Planlæg kontrollen i stedet for at vente på brevet
Fristen løber fra den seneste kontrol, ikke fra brevet. Den, der ved, hvornår perioden slutter, kan lægge kontrollen i en rolig periode. Sådan gør du:
- Find det seneste sikkerhedsbevis – pr. bygning eller hovedtavle. Heraf aflæser du dato og kontrolperiode.
- Notér periodens udløb som frist og vælg en rummelig forberedelsestid. Seks måneder rækker til tilbud, kontrol og udbedring af mangler, hvis intet kommer i vejen.
- Giv et uafhængigt kontrolorgan opgaven – ikke den virksomhed, der arbejder på installationen.
- Planlæg udbedring af mangler. Kontrolorganet registrerer mangler, en installatør udbedrer dem, og først da er beviset komplet.
- Gem beviset – dér hvor din efterfølger finder det om fem år, sammen med mål- og prøvningsprotokollen.
Husk de anlæg, der er kommet til senere. Et solcelleanlæg har ifølge bilaget til NIV samme kontrolperiode som installationen i det objekt, det er tilsluttet. Ladestationer på private grunde følger ifølge en meddelelse fra ESTI ligeledes perioden for det objekt, de er monteret på. Hvordan elkontrollen passer ind i en fælles plan sammen med de øvrige kontrolpligter, viser indlægget Einen Prüfplan für die eigenen Liegenschaften aufbauen.
Husk: Kontrolperioden står i det seneste sikkerhedsbevis, og fristen løber fra den seneste kontrol. Den, der først reagerer på netoperatørens brev, har kun seks måneder tilbage – til tilbud, kontrol og udbedring af mangler tilsammen.
Dette indlæg er generel information og ikke juridisk rådgivning. I det enkelte tilfælde gælder forskrifterne og den kompetente instans' krav – for elkontrollen netoperatøren og ESTI.
Sådan hjælper Fristo
Fristo foreslår for hver registreret hoved- og undertavle skabelonen „Periodische Kontrolle der elektrischen Installation“ – med retsgrundlag, kilde og oplysning om, hvem der må kontrollere. Når du overtager den, indtaster du datoen for den seneste kontrol eller den første forfaldsdato fra dit sikkerhedsbevis; en frist oprettes først, når du har bekræftet, at skabelonen gælder for din virksomhed. Forberedelsestiden til opgaven kan du sætte op til 180 dage før forfald, og sikkerhedsbeviset lægger du som prøvningsprotokol på opgaven.
Kilder
- Verordnung über elektrische Niederspannungsinstallationen (NIV), SR 734.27, art. 5, 31, 32, 35, 36, 37, 39, 40 og bilag – Bundeskanzlei, Fedlex: fedlex.admin.ch/eli/cc/2002/22/de
- Verordnung des UVEK über elektrische Niederspannungsinstallationen, SR 734.272.3, art. 14 (mål- og prøvningsprotokol) – Bundeskanzlei, Fedlex: fedlex.admin.ch/eli/cc/2018/288/de
- Niederspannungsinstallationen – Eidgenössisches Starkstrominspektorat ESTI: esti.admin.ch/de/themen/niederspannungsinstallationen
- Meddelelse om kontrolperioder, blandt andet for ladestationer (nr. 2020-0601) – ESTI: esti.admin.ch, PDF
- Periodische Kontrolle bei Handänderung (Bulletin 3/2019) – ESTI: esti.admin.ch, PDF